Seniorklubben

Bestyrelse

Bent Hansen
Formand
20 10 26 10
Jette Elvekær
Kasserer
26 82 97 77
Gert Geertsen
Bestyrelsesmedlem
25 25 25 96
Søren V. Andersen
Bestyrelsesmedlem
23 43 37 39
Poul Erik Højgaard
Bestyrelsesmedlem
30 13 64 78
Hanne Elster
Suppleant
29 79 36 57

VELKOMMEN TIL SENIORKLUBBEN

Seniorklubben er en klub i klubben i Ree Golfklub.

Klubben er åben for alle Ree Golfklubs medlemmer, der er fyldt 50 år. Desuden kan ægtepar/samlevende, hvor blot den ene part er fyldt 50 år, optages som medlem.

Det er klubbens formål at give golfklubbens seniorer mulighed for at spille en ugentlig match på vores dejlige bane og desuden deltage i 2 årlige ture, hvor vi spiller på andre baner. Udover det sportslige lægges der stor vægt på, at vi på tværs af medlemskredsen har det hyggeligt sammen.

Ved indgangen til 2023 var antallet af medlemmer omkring 100.

Kontingentet udgør kr. 300 pr. medlem for sæsonen 2023.

Vi spiller hver mandag fra begyndelsen af april til først i oktober. Første spilledag i 2023 er mandag den 17. april. Afslutningsmatchen finder sted mandag den 2. oktober.

Vi arrangerer som nævnt hver sæson 2 ture, hvor vi spiller på andre baner – en 1 dags tur og en 3 dages tur. Herudover arrangerer vi i sæsonens løb vores eget klubmesterskab, der afsluttes med en middag i restauranten.

I menupunktet “Sæsonprogram” kan du se hele sæsonprogrammet for 2023.

Vi spiller på følgende tidspunkter, som er forhåndsreserveret til Seniorklubbens medlemmer:

Mandag kl. 09.00-11.00. Vi mødes ved matchkontoret senest kl. 08.20, hvor holdene sammensættes.

Mandag kl. 15.33. Dette tidspunkt er reserveret til de medlemmer, der ikke har mulighed for at spille om formiddagen. Spil på nævnte tidspunkt forudsætter, at der bookes tid senest 5 dage før, idet tiden ellers frigives af sekretariatet til andre medlemmer af Ree Golfklub samt greenfee-spillere.

Spilleformen ved den ugentlige match er som udgangspunkt stableford, men i sæsonens løb vælges også andre spilleformer. Alle matcher afvikles med ”sivende” gunstart, og når det er muligt som en tællende turnering.

Der konkurreres om mindre præmier i hver match. Deltagelsen forudsætter dog, at man spiller om morgenen (kl. 09:00) eller på det angivne tidspunkt om eftermiddagen (kl. 15:33). Præmier uddeles den anden mandag i hver måned. Har du lyst til at blive medlem, skal du blot sende en mail til hansen.ipsen@pc.dk med følgende oplysninger:

Navn, adresse, handicap, medlemsnummer, fødselsdato og telefonnummer.

Vi står klar til at byde dig velkommen.

Bestyrelsen

Vil du også være med i klubben, hvor vi spiller både kort og golf?

Sponsorer