Referat af baneudvalgsmøde #24-24 d. 28. august 2024

Til stede: Ole Nielsen, Joan Fischer, Lennart Nielsen, Kjeld Birch, Jens Landbo, Nils Rohde, Marianne Sinding, Peter Thrige Andersen (ref.)

Fraværende: Ingen

Arbejdet med at gøre banen mere parat til det ofte våde vejr er i fuld gang:

  • Kommunen har planlagt renovering/vedligeholdelse af Pøleåen i løbet af efteråret, så den kan følge med de store mængder vand – hermed skulle vi undgå de meget store oversvømmelser i efteråret og frem. Ole tjekker op med kommunen, om dette arbejde er påbegyndt.
  • Arbejdet med at lokalisere og renovere dræn overalt på banen foregår sideløbende med den daglige vedligeholdelse af banen. Drænarbejdet på hul 1 efter Tysker-renden er afsluttet i højre side, og nu arbejdes der på lavningen inden tee-56 på hul 9.
  • Topdressing af fairways kan igangsættes nu efter klubmesterskaberne – og vil blive kombineret med, at de samtidig prikkes for at øge dræningseffekten.

Broen over hul 11 viser sig ikke at kunne renoveres med nye brædder, da den er rådden inden i limtræsbjælkerne. Per Leth har lavet en ingeniør-beregning af en flad bro med I-jern under træbjælker. Peter laver beslutningsnotat til bestyrelsen, som vil tage en drøftelse med baneejeren for mulig udskiftning af broen inden næste sæson.

Ole er i gang med at undersøge muligheden for et tørkloset ved hul 16 af en type med kompostering, så det ikke skal tømmes…

Rengøringen på eksisterende toilet blev drøftet. Det viser sig, der har været en kommunikationsfejl hos rengøringsfirmaet – så det skulle være på plads igen nu.

Bestyrelsen havde modtaget en del punkter, som blev drøftet. Deriblandt henvendelser om ”giftig pastinak”. Disse er naturligt forekommende i området – og de findes primært i §3 områder, hvor vi ikke må regulere naturen.

Frivillig arbejdsdag er fastsat til den 15. september, hvor Ole har identificeret opgaver. Den vil foregå som normalt med fælles morgenmad inden arbejdet og afsluttes med en frokost i cafeen.

Næste baneudvalgsmøde er aftalt til onsdag den 6. november 2024 kl. 16:00

Referat ved

Peter Thrige Andersen

Baneudvalgsformand

Projektplan Ree Golfklub – Baneudvalget – v2024-03

A. Undersøge nyt tørkloset ved hul 16. Ole samler mere info til beslutning senere på året.

B. Det blev besluttet at lade græsset vokse lidt længere i semirough efter toppen på hul 16 i venstre side for at forhindre at bolde løber ned og ud i hækken til venstre.

C. Ny større green på hul 6 med flere niveauer på højre side af nuværende, hvor bagerste del af bunker i dag eksisterer. Greenkeeperne prioriterer dræn i år – men det blev aftalt at jorden (fra drængravningerne) allerede nu kan køres på i den bagerste del af bunkeren (med blå pæle).

D. Lav bunker til højre for green på hul 4 om til græsbunker (med græs i semirough højde)

E. Mange tee-steder skal graves op og rettes ud. Prioriteten ser således ud

    • Hul 5 (56)
    • Hul 15 (56)

Andre punkter:

  • Hul 1 spilbar ved meget vand.
  • Drænarbejder overalt.
  • Topdress forår og efterår.