Regionsgolf
Regionsgolf 2025
REE GOLF har i en årrække tilbudt fuldtidsmedlemmer at deltage i Danmarks største turnering.
Nogle er dygtige nok til at spille på klubbens hold i DGU’s Danmarksturnering, men i Regionsgolf er der plads til alle. Her har alle mulighed for at udfolde sig som deltager i holdspil. Mere en 10.000 deltager på over 1000 hold. Deltagelse på et hold i Danmarksturneringen udelukker ikke, at man også kan deltage i Regionsgolf.
REE GOLF betaler indskud og lægger bane til alle hjemmekampe, ligesom der ikke skal betales greenfee, når der spilles turnering på udebane.
Et hold består af 2 damer og 4 herrer plus reserver, som spiller :1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome.
Der spilles ude og hjemmekampe.
I REE GOLF må vi erkende, at vi realistisk kan stille hold i B – C – D-rækkerne, hvor kravet er en alder på minimum 21 år og et minimum Hcp. som følger:
B-rækken: Hcp. minimum 13,0
C-rækken: Hcp. minimum 18,0
D-rækken: Hcp. minimum 23,5
I hver af de 3 rækker er der yderligere rækker i Senior, Veteran og SuperVeteran alle med forskellige krav til alder. Så alle fra 21år til +80år har muligheder for at deltage.
Har du fået lyst til at spille Regionsgolf kan du tilmelde dig på Golfbox hvor du kan finde “tilmelding til regionsgolf” under klubturneringer. Sidste tilmeldingsfrist 1. December 2024.
Vi vil meget gerne have, at man tilmelder sig på Golfbox, så vi kan få et overblik over, hvor mange hold vi skal tilmelde. Du vil blive tilknyttet et hold, hvor der er en holdkaptajn, som styrer slagets videre gang.
Har du fået lyst til at spille regionsgolf, så skynd dig ind på Golfbox og tilmeld dig.
Skulle du have spørgsmål eller ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte:
Søren Andersen
E-mail: sax3@os.dk
Tlf. 23433739
Hvad er Regionsgolf?
Regionsgolf er en holdsport, når det er bedst. Den enkelte spiller har sin egen match, men det er holdets samlede resultat, der udtrykker holdets præstation og afgør holdets placering.
I Regionsgolf spilles hulspil. Det er ægte golf, sådan som det blev udtænkt for 400 år siden, og det tiltaler mange.
I alle kampe spilles fra scratch. Der er afregning med det samme for hvert hul, der spilles. Hullet vindes, tabes eller deles, og så er det bare videre til næste hul. Det giver en hurtig og glidende afvikling af spillet.
Regionsgolf er en holdturnering for klubgolfere, og det sociale aspekt er vigtigt. Der spilles for “alvor”, men det hyggelige samvær mellem spillerne og hold fra forskellige klubber er bærende og vanedannende.
Et hold bliver inddelt i en pulje på typisk tre til fire hold. Der spilles “alle mod alle” ude og hjemme i maj og juni måned med kampstart typisk slut eftermiddag, veteranhold dog om dagen.
Puljevinderne mødes herefter i et slutspil. Det ender med en regionsvinder, der herefter deltager i kampen om landsmesterskabet i august/september måned.
Til hver kamp skal et hold stille med 1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome, som bliver udtaget af en holdkaptajn.