Fritspil i Hillerød Golf Klub

NordGolf – NY ”Fritspilsaftale” med Hillerød Golf Klub.

En del af vores medlemmer har i flere omgange efterspurgt såkaldte ”fritspilsaftaler” med andre nærved liggende golfklubber.
Det er derfor med stor glæde at Bestyrelsen nu er lykkedes med at lave en aftale, under navnet ”NordGolf”, med HILLERØD GOLF KLUB.
Denne nye aftale indebærer helt kort fortalt, at begge klubbers Fuldtids- og Hverdagsmedlemmer kan købe sig til 6 runder golf på den ”anden” bane for en pris på 500 kr årligt.
Ordningen vil være åben for spil på hinandens baner i halvåret fra 1. maj og 31. oktober.
Ambitionen fra begge klubbers side er over tid at få 1-2 yderligere klubber med i ordningen.
Vi vender tilbage i kommende Nyhedsbreve og hjemmesiden med flere detaljer omkring tilmelding, booking af teetider osv.