Juniorcamp 19. oktober

REE Golfklub inviterer juniorer til at møde og træne med det nyoprykkede ungdomshold i efterårsferien.

Ungdomsholdet i REE Golfklub har i 2023 haft en suveræn sæson, hvor de med flot spil gennem hele sæsonen har sikret sig oprykning til 2. division i Danmarksturneringen.

I efterårsferien byder klubben derfor alle interesserede potentielle nye unge golfspillere til en mini junior-efterårscamp for børn og unge i alderen 6-17 år.  På campen vil deltagerne møde og træne med spillere fra REE Golfklubs ungdomshold, så der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og blive hjulpet med spillet. Du vil bl.a. prøve at slå bolde på driving range, og øve præcision med putting. Til slut spilles, der en sjov mini turnering på klubbens par 3 bane, sammen med spillerne på ungdomsholdet.

Der vil være mulighed for at låne et golfsæt, så der er ingen krav til særligt udstyr ud over tøj der egner sig til at bevæge sig i, og passer til dagens vejr, da hele campen afvikles udendørs.

Mini-campen er gratis og afholdes i REE Golfklub, Høbjergvej 32, 3200 Helsinge torsdag d. 19. oktober kl. 14-17.

Tilmelding sker ved at skrive en mail til klubbens sekretariat på info@reegolf.dk  senest d. 17 oktober.