Oprykning til 1. division

Ungdomsholdet i REE Golfklub rykker op i 1. division øst i Danmarksturneringen. 

Den overbevisende 2. plads i årets Danmarksturnering, har ved “fintælling” ført til oprykning i 1. division øst sammen med Kokkedal.

Årsagen til oprykningen er, at Smørum som var puljevinderne i pulje 2, ikke kan rykke op i 1. division, da klubben i forvejen har et hold i divisionen. Derfor går den 2. oprykningsplads til den bedste to’er på tværs af de to puljer i 2. division. Her er REE Golfklub med den overbevisende 2. plads det bedste hold foran holdet fra Furesø i pulje 2.

Holdet bestod af Philip Sandholm Sandau, Ane Løvet Young, Andreas Holmegaard Hansen og Margus Falgren.

Derudover har golfklubbens ene veteranhold vundet deres pulje i kvalifikationsrækken og skal senere den 14. september spille om oprykning.

Næste år i 2025 kan REE Golfklub fejre 25 år`s jubilæum, så det kan næsten ikke være bedre med denne oprykning og måske en mere?