Slagspilsturnering

E. Mortensen & Søn VVS– Slagspil

Søndag, den 4. august afviklede klubben den traditionsrige slagspilsturnering sponsoreret af Frank Mortensen, som er indehaver af VVS-firmaet E. Mortensen og Søn, Helsinge.

31 forventningsfulde spillere var mødt op, og selvom både regn og lidt fjern torden truede afviklingen af matchen, blev den gennemført som planlagt.

Humøret var højt da alle var tilbage, nogen mere gennemblødte end andre, og præmierne stod parat til uddeling.

  1. pladsen til Nicholas Harkjær – 72
  2. pladsen til Lars Brohammer – 71
  3. pladsen til Tina Landbo – 70
  4. pladsen til Torben Eriksen – 68
  5. pladsen til Steen Larsen – 65
  6. pladsen til Kristian Tofte – 63

Tættest på hul-præmien gik ligeledes til Kristian Tofte, som placerede bolden blot 50 cm fra pinden.

Stort tillykke til alle vinderne og ikke mindst tak til Frank Mortensen for hans generøse sponsering, som igen i år gjorde denne turnering mulig.

Med venlig hilsen

Turneringsudvalget